Domæner og DNS opsætning
Domæner sælges af en række danske og udenlandske domæne udbydere.
Uanset hvor du køber domænet, så registreres danske domæner hos dk-hostmaster, som opkræver det årlige gebyr for domænet.
Bliver du opkrævet af en udbyder, så kan du hos dk-hostmaster ændre betaler til at være dig selv.
Det er ofte billigere og mere sikkert, da du selv står for betalingen. Husk at sætte betaling på betalingsservice, så du ikke glemmer at betale og mister domænet, fordi det ikke fornyes.
Et domæne ligger altid hos en udbyder, som har en DNS server, hvor man kan opsætte forskellige indstillinger for domænet.
Hvor domænet ligger, kan du se ved at lave en søgning på domænet uden www på dk-hostmaster.dk
Udbyderen kan give dig et login, så du selv kan opsætte og ændre indstillingerne på dit domæne.
Hvordan man gør og hvilke muligheder for indstilling der er, afhænger af den enkelte udbyder.
I nogle tilfælde koster nogle indstillingsmuligheder ekstra eller findes slet ikke og brugervenligheden svinger meget.
Vi anbefaler, at dine domæner ligger hos HostNordic, da vi så har direkte adgang til at administrere dem.
Vi kan også oprette en adgang, så du selv kan administrere og bestille domæner.
Det er gratis at have domæner liggende hos Hostnordic, og du har alle muligheder for opsætning, uden at det koster ekstra.
Sekundære domæner:
Det er vigtigt, at din hjemmeside kun vises med ét domæne, da Google straffer såkaldt dubleret indhold. Dvs. at den samme tekst vises på flere forskellige sider/domæner.
Det primære domæne er det, som din hjemmeside skal vises med.
Har du registreret sekundære domæner som eks. stavevarianter af dit domæne og produktnavne mm. så skal de forwardes til det primære domæne.
Deaktiveret .dk domæne:
Hvis du ikke har betalt fornyelse af dit domæne vil det blive deaktiveret. Det kan eks. ske hvis din faktura sendes til en mailadresse du ikke bruger eller er røget i spamfilter.
Du vil få en rykker og derefter vil dit domæne blive deaktiveret. Efter en periode vil det blive givet fri så andre kan købe det og hvis det sker kan du ikke få det tilbage.
Hvis din hjemmeside ikke vises kan det være fordi at domænet er deaktiveret.
Gå til denne side www.dk-hostmaster.dk og søg på dit domæne uden www.
Genaktivering af .dk domæne
Hvis der står at dit domæne er deaktiveret kan du gå til denne side for at aktivere det igen: selvbetjening.dk-hostmaster.dk
Gå til feltet Genopret et .dk domænenavn og indtast dit domæne uden www.
Der kan gå nogle timer inden det er aktivt.
Du skal straks betale fremsendte fakturaer på de to domæner samt evt. gebyrer. Ellers vil domænerne blive deaktiveret igen.
Har du ikke de ubetalte fakturaer kan du logge ind med dit dk-hostmaster login og se ubetalte fakturaer (har du det ikke kan du få det tilsendt ved at indtaste dit brugernavn under selvbetjening. Det vil blive sendt til den mail adresse der er registreret.
Eller du kan kontakte dk-hostmaster for vejledning hvis den registrede mail adresse ikke længere er gyldig eller andre problemer.
Deaktivere udenlandske domæner:
Kontakt os så hurtigt som muligt.
Anbefalet opsætning:
A-record/A-host:
Opsættes ikke
C-name:
Det primære domæne med www. peges til hjemmesidens DW arbejdsadresse eks.: nukaka.net.dynamicweb-cms.com
Subdomæner oprettes på samme måde, men www. erstattes med eks. intranet. og peges til arbejdsadressen som ovenfor.
Forwards:
Peger på det primære domæne sådan, at hjemmesiden vises med den primære adresse.
Det primære domæne uden www. forwardes til domænet med www.
Evt. sekundære domæner med og uden www. foran forwardes til det primære domæne med www. Kan evt. også forwarde til en specifik side på websitet.
Andre DNS indstillinger:
Der kan opsættes en lang række ting for dit domæne som eks.:
MX: pegning til mailserver
TXT: validering af Google webmaster tools mm.
SPF: blokering af mails med dit domæne som afsender sendt fra en ikke godkendt mailserver
TTL:
Den såkaldte TTL fortæller hvor lang tid der går inden ændringer træder i kraft. En TTL på 3600 svarer til en time.
Der kan dog gå op til 24 timer inden det er helt opdateret rundt på internettet.
Advarsel:
Forkert opsætning af DNS på et domæne kan gøre hjemmesiden utilgængelig og få mail til at holde op med at virke.
Hvis du ikke ved hvad du laver så få os til at gøre det for dig.
Derudover skal der på selve DW løsningen opsættes følgende i Management Centeret (kan kun opsættes af os):
Hostheader for domænet med www.
Hostheader for evt. subdomæner
Tilknytning til website:
Hvis der er mere end et website på løsningen, skal domænet tilknyttes til websitet i website modulet.
Der skal kun angives det primære domæne (hvis opsat som angivet som ovenfor).
Domænet kan desuden låses til det enkelte website, så andre websites på samme DW løsning ikke kan vises med dette domæne. Det kræver, at de øvrige sites har deres eget domæne/subdomæne, da de ellers ikke vil blive vist.
Hvis du kun har eks. et dk domæne men har flere sprog skal du tilknytte det til alle websites men du må ikke låse domænet til et site da de øvrige så vil kunne tilgås.